Koen

Al-Baqara

image.pdf


I Allahs navn, Den Alnådige, Den Nådefulde


1 Alif Lam Mim.


Det er Bogen uden tvivl.

Den indeholder vejledning for de som vogter sig;

2 de som tror på det usete og iværksætter bønnen

og giver ud af det som Vi har forsørget dem med;

3 de som tror på det som er blevet sendt ned til dig

og det som blev sendt ned før dig

og er sikre på det endelige.

4 De er vejledt af deres Herre.

Det er dem som har succes. 


5 De som utaknemmeligt tildækker;

det gør ingen forskel

om du advarer dem eller ikke advarer dem,

de er ikke tro.

6 Allah har forseglet deres hjerter og ører,

over deres øjne er et slør.

En umådelig straf er deres.


7 Og blandt menneskene er der nogen som siger:

“Vi tror på Allah og Den Sidste Dag,”

men de er ikke tro.


8 De tror at de narrer Allah og de som er tro.

De narrer ikke andre end sig selv,

men de opfatter det ikke.


9 I deres hjerter er en sygdom,

og Allah har forværret deres sygdom.

En smertefuld straf er deres

som følge af deres fornægtelse.


10 Når der bliver sagt til dem: “Skab ikke uorden på jorden,”

siger de, “Vi skaber blot bedre orden.”


11 Nej, i sandhed! De skaber uorden,

men de opfatter det ikke.


12 Når der bliver sagt til dem: “Vær tro,

på samme måde som folket er tro,”

siger de, “Hvad! Skal vi være tro,

som tåberne er tro?”

De er tåberne, men de ved det ikke.


13 Når de møder de som er tro, siger de,

“Vi er tro,”

men når de er alene med deres sataner

siger de, “Vi er i virkeligheden med jer.

Vi gjorde blot nar.”


14 Allah gør nar af dem og lader dem fortsætte blindt frem 

i deres grænseoverskridende ulydighed.


15 Det er de mennesker som har solgt vejledning for vildledning.

Deres handel gav ikke afkast; de var ikke vejledt.


16 Deres tilstand er lig en som tænder et bål,

og når det oplyser alt omkring ham,

fjerner Allah deres lys

og efterlader dem i mørke, ude af stand til at se.


17 Døve, stumme, blinde; de vender ikke tilbage.


18 Eller en stormsky på himlen,

fuld af mørke, torden og lyn.

De stopper deres fingre i ørerne mod tordenbragene,

bange for døden.

Allah omslutter de som utaknemmeligt tildækker.


19 Lynglimtene frarøver dem næsten deres syn.

Hver gang det lyser op for dem går de,

men så snart mørket dækker dem, står de stille.

Hvis Allah ville, tog Han deres hørelse og syn.

Allah har magt over alting. 


20 Menneskehed! Tilbed jeres Herre

som skabte jer og de som var før jer

for at I må vogte jer.


21 Det er Ham som gjorde jorden til et hvilested for jer,

og himlen en hvælving.

Han sender vand ned fra himlen,

og derved frembringer Han frugt som forsørger jer.

Så sidestil ikke noget med Allah, når nu I ved.


22 Og hvis I er i tvivl om det som Vi har sendt ned til Vor slave,

så frembring Ћn sura magen til

og kald på jeres vidner, ud over Allah,

hvis I er sandfærdige.


23 Hvis I ikke gør det – og I vil aldrig gøre det – 

så vogt jer for Ilden hvis brændsel er mennesker og sten,

klargjort til de som utaknemmeligt tildækker.


24 Giv gode nyheder

til de som er tro og handler ret,

at de har Haver

hvorunder floder strømmer.

Når de forsørges med dens frugter,

siger de: “Dette er hvad vi blev forsørget med før.”

Men de fik kun en afglans af det.

I den er der ægtefæller af perfekt renhed til dem, 

og de forbliver der i tidløs evighed.


25 Allah generer Sig ikke for at lave en lignelse om en myg

eller en større ting.

Hvad angår de som er tro,

de ved at det er sandheden fra deres Herre.

Men hvad angår de som utaknemmeligt tildækker,

de siger: “Hvad mener Allah med den lignelse?”

Han vildleder mange med den, og Han vejleder mange med den.

Men Han vildleder kun afvigerne;

26 de som bryder deres pagt med Allah, efter de har givet deres æresord, 

og splitter hvad Allah har befalet skal være samlet

og skaber uorden på jorden.

Det er dem som er taberne.


27 Hvordan kan I fornægte Allah,

når I var døde og Han gav jer liv;

så forårsager Han jeres død, og så giver Han jer livet,

og I sendes tilbage til Ham?


28 Det er Ham som skabte alt på jorden for jer,

og derefter rettede Han Sin opmærksomhed mod himlen

og opstillede dem i syv velordnede himle.

Han har viden om alting.


29 Da din Herre sagde til englene,

“Jeg vil sætte en stedfortræder på jorden,”

sagde de: “Hvorfor sætte nogen på den som vil skabe uorden der

og spilde blod,

når vi bekræfter Din fuldkommenhed med lovprisninger

og udråber Din renhed?”

Han sagde: “Jeg ved hvad I ikke ved.”


30 Han lærte Adam navnene, dem alle.

Så viste Han dem til englene og sagde:

“Fortæl Mig navnene på dem hvis I er sandfærdige.”


31 De sagde: “Du er fuldkommen! Vi har ingen viden

undtagen hvad Du har lært os.

Du er Den Alvidende, Den Alvise.”


32 Han sagde: “Adam, fortæl dem deres navne.”

Da han havde fortalt dem deres navne,

sagde Han: “Fortalte Jeg jer ikke at Jeg kender

det usete i himlene og på jorden,

og at Jeg ved hvad I røber,

og hvad I skjuler?”


33 Da Vi sagde til englene: “Bøj jer i støvet for Adam!”

så bøjede de sig, undtagen Iblis.

Han nægtede og var hovmodig og var en af dem som tildækker.


34 Vi sagde: “Adam, lev i Haven, du og din ægtefælle,

og spis hvad I ønsker fra den hvor I end vil.

Men kom ikke nær dette træ 

for så er I blandt de som gør uret.


35 Men satanen fik dem til at snuble derved,

og fik dem bortvist fra hvor de var.

Vi sagde: “Træd ned herfra som fjender af hinanden!

På jorden har I husly 

og nydelse for en tid.”


36 Så modtog Adam nogle ord fra Sin Herre,

og Han vendte sig mod ham.

Han er Den Evigt-Tilbagevendende, Den Nådefulde.


37 Vi sagde: “ Træd ned herfra, alle som en!

Kommer der vejledning til jer fra Mig,

vil de som følger Min vejledning

hverken ængstes eller sørge.”


38 Men de som utaknemmeligt tildækker og fornægter Vore tegn,

er Ildens beboere.

De forbliver der i tidløs evighed.


39 Isra’ils stamme! Husk den lykke Jeg skænkede jer.

Indfri jeres pagt med Mig, og Jeg indfrier Min pagt med jer.

Frygt Mig alene. 


40 Tro på hvad Vi har sendt ned

som bekræfter det som er hos jer.

Vær ikke de første til at tildække det

og sælg ikke Mine tegn til en billig pris.

Vogt jer for Mig alene.


41 Bland ikke sandhed med falskhed

og undertryk ikke sandheden, når nu I ved.


42 Iværksæt bønnen og betal zakat

og bøj jer med de som bøjer sig.


43 Beordrer I folk til lydigt at hengive sig, men glemmer jer selv

til trods for at I reciterer Bogen?

Fatter I det ikke?


44 Søg hjælp i standhaftighed og bøn.

Men det er meget svært,

undtagen for de ydmyge;

45 de som ved at de møder deres Herre

og at de vender tilbage til Ham.


46 Isra’ils stamme! Husk den lykke Jeg skænkede jer,

og at Jeg foretrak jer frem for alle andre væsner.


47 Vogt jer for en Dag hvor intet Selv

er i stand til at hjælpe et andet på nogen måde. 

Ingen forbøn bliver godtaget fra det,

ingen løsesum bliver modtaget fra det, 

og de er ikke hjulpet.


48 Husk da Vi frelste jer fra Faraos folk.

De udøvede en ond straf over jer;

de slagtede jeres sønner og lod jeres kvinder leve.

Deri lå en umådelig prøvelse for jer fra jeres Herre.


49 Og da Vi skilte havet foran jer og frelste jer

og druknede Faraos folk, mens I så på.


50 Og da Vi udmålte fyrre nætter for Musa,

og da han var draget bort, tog I kalven til jer, 

og I gjorde uret.


51 Efter det undskyldte Vi jer

for at I må vise taknemmelighed.


52 Og da Vi gav Musa Bogen og sondringen

for at I må blive vejledt.


53 Og da Musa sagde til sit folk: “Mit folk,

I gjorde jer selv uret ved at tage kalven til jer

så vend jer mod jeres Skaber og dræb jer selv.

Hos jeres Skaber er det det bedste for jer.”

Og Han vendte Sig mod jer.

Han er Den Evigt-Tilbagevendende, Den Nådefulde.


54 Og da I sagde: “Musa, vi vil ikke tro dig

før vi ser Allah med vore egne øjne.”

Så tordenkilen dræbte jer

mens I så på.


55 Så bragte Vi jer tilbage til livet efter jeres død

for at I må vise taknemmelighed.


56 Og Vi lod skyerne give jer skygge

og sendte manna og vagtler ned til jer:

“Spis af de gode ting som Vi har forsørget jer med.”

De gjorde Os ikke uret, tværtimod; 

de gjorde sig selv uret.


57 Husk da Vi sagde: “Træd ind i denne by

og spis i den hvad I end ønsker.

Træd ind ad byporten, bøj jer i støvet og sig: 

‘Befri os fra vore byrder!’

– jeres fejl bliver tilgivet.

Vi vil give mere til alle som handler skønt.”

58 Men de som gjorde uret erstattede ordene

med andre end dem de var blevet givet.

Så Vi sendte en plage fra himlen

ned på de som gjorde uret,

fordi de afveg.


59 Og da Musa søgte vand til sit folk,

sagde Vi, “Slå stenen med din stav.”

Da sprang tolv kilder frem fra den,

og alle folkene kendte deres drikkested.

“Spis og drik af Allahs forsørgelse

og gå ikke omkring på jorden og skab uorden.”


60 Og da I sagde, “Musa, vi vil ikke nøjes 

med kun Ћn slags mad

så bed din Herre om at forsyne os 

med det som vokser op af jorden,

dens grønne planter, agurker,

hvede, linser og løg.”

Han sagde: “Vil I erstatte noget bedre

med noget ringere?

Drag tilbage til Egypten, dЋr er hvad I beder om.”

Fornedrelse og armod blev stemplet på dem.

De kaldte Allahs vrede ned over sig.

Det var fordi de blev ved med at tildække Allahs tegn 

og dræbe profeterne uden ret.

Det var fordi de var oprørske og overskred grænserne.


61 De som er tro og jøderne,

de kristne og sabainerne 

– de som tror på Allah og Den Sidste Dag og handler ret –

har deres løn hos deres Herre.

De hverken ængstes eller sørger.


62 Husk da Vi lavede pagten med jer 

og løftede bjerget over jeres hoveder:

“Grib hårdt fat om hvad Vi gav jer

og husk indholdet

for at I må vogte jer.”

63 Så vendte I jer bort,

og var det ikke for Allahs overflod til jer

og Hans nåde,

havde I været blandt taberne.


64 Du har kendskab til de som brød sabbatten.

Vi sagde til dem: “Vær aber! – afskyede, udstødte.”

65 Vi gav dem en straf som et eksempel for de som var tilstede

og for de som kom efter dem

og som en formaning til de som vogter sig.


66 Og da Musa sagde til sit folk,

“Allah befaler at I slagter en ko,”

sagde de: “Hvad! Gør du nar af os?”

Han sagde: “Jeg søger tilflugt hos Allah

fra at være en af de uvidende.”


67 De sagde: “Bed din Herre om at forklare os

hvilken slags.”

Han sagde: “Han siger, ‘det skal være en ko,

hverken gammel eller ung, men midt imellem.’

Så gør som I får besked på.”


68 De sagde: “Bed din Herre om at forklare os

hvilken farve den skal have.”

Han sagde: “Han siger, ‘Det skal være en ko

af ægte gul farve, 

en nydelse for alle som ser den.’” 


69 De sagde: “Bed din Herre om at forklare os

hvilken slags. 

Køer er alle ens for os.

Så, om Allah vil, bliver vi vejledt.” 


70 Han sagde: “Han siger, ‘Det skal være en ko,

hverken opdrættet til at pløje jorden eller vande marker,

helt sund, uden fejl.’”

De sagde: “Nu har du bragt os sandheden.”

Så de slagtede den – men de havde nær ikke gjort det.

71 Da I dræbte et menneske

og voldsomt anklagede hinanden for det,

afslørede Allah hvad I skjulte:

72 Vi sagde: “Slå ham med en del af den!”

Sådan giver Allah liv til de døde

og viser jer Sine tegn

for at I må bruge jeres fatteevne.


73 Derefter hærdede jeres hjerter

så de blev som sten eller endnu mere hårde.

Og dog er der sten hvorfra floder vælder

og andre som splittes så vandet siler ud

og atter andre som styrter sammen af frygt for Allah.

Allah er ikke ubevidst om hvad I gør.


74 Håber I virkelig at de vil underlægge sig jeres tro,

når en gruppe af dem hørte Allahs tale, 

og med vilje forvrængede den 

efter at have fattet den?



 


Now you can search our site, courtesy of Scroogle.

Bookwright     web                

Copyright ©2005 Bookwright