Med disse tre suraer indleder vi vor freml\u00e6gning af Den Gavmilde Qur\u2019an til Danmarks befolkning i sikker overbevisning om, at den vil blive m\u00f8dt af de mest positive og \u00e5bne sind. Sandheden er, at dette arbejde skulle have v\u00e6ret udf\u00f8rt for l\u00e6ngst. Lige siden S\u00f8ren Kierkegaard i sine sidste \u00e5r kaldte p\u00e5 en tilbagevenden til Jesus\u2019 virkelige l\u00e6re, er behovet for at bringe dansk levevis tilbage til et \u00e5ndeligt grundlag kun vokset.\u00a0<\/p>\n
Den st\u00f8rste hindring for at den s\u00f8gende kan forst\u00e5 islams betydning i dag, er m\u00e5ske islams tilsyneladende lighed med j\u00f8disk og kristen \u2019religion.\u2019 Denne misforst\u00e5else forv\u00e6rres kun af ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at forklare islam i et for\u00e6ldet kirkeligt-teologisk sprog. For selv om Qur\u2019anen bekr\u00e6fter \u00e5benbaringerne til profeterne, retter den de forandringer, som er opst\u00e5et i budskabet. Dette er et af hovedtemaerne i disse tre f\u00f8rste suraer.<\/p>\n
I deres engelske overs\u00e6ttelse har Aisha og Abdalhaqq Bewley valgt at lade islams n\u00f8glebegreber st\u00e5 som arabiske lydord, for eksempel kufr, iman<\/em>, og tawba<\/em>, eftersom disse begreber ikke d\u00e6kkes af ord som \u2019vantro,\u2019 \u2019tro,\u2019 og \u2019anger.\u2019 Deres beslutning skyldes dog ikke kun, at disse ords mening nu begr\u00e6nser sig til at antyde \u2019intolerance,\u2019 \u2019uvidenhed\u2019 og \u2019skyldkomplekser,\u2019 men ogs\u00e5 at flere europ\u00e6iske sprog allerede er i f\u00e6rd med at integrere arabiske ord i takt med, at islam i stigende grad sl\u00e5r rod hos europ\u00e6ere. Men selv om vi forst\u00e5r Bewleys bev\u00e6ggrunde, har vi her \u00f8nsket at skabe en helt og holdent dansk freml\u00e6gning af Qur\u2019anen, som umiddelbart overbringer dens budskab til alle p\u00e5 lige fod. Vi s\u00f8ger at lade Qur\u2019anen tale med sin egen stemme ved netop at behandle vanskelige punkter i overs\u00e6ttelsen uden at forfalde til jud\u00e6iske og kristne termer. Det rene danske sprog tr\u00e6der her i karakter som et kraftfuldt og smidigt v\u00e6rkt\u00f8j. Hvert eneste ord og s\u00e6tningsopbygning er valgt efter n\u00f8je unders\u00f8gelser af klassiske og anerkendte Qur\u2019an-kommentarer og leksika (se ordforklaringen og listen over anvendte v\u00e6rker). Vi h\u00e5ber, at vi dermed har v\u00e6ret beskyttet mod b\u00e5de forkerte fortolkninger og sproglige fejl, om end vi, som alle vores forg\u00e6ngere, m\u00e5 bekr\u00e6fte, at Qur\u2019anen er uovers\u00e6ttelig.<\/span><\/p>\n Det er vigtigt at forst\u00e5, at Allah i Qur\u2019anen taler direkte til l\u00e6seren her og nu, og at man vil f\u00e5 den rigeste oplevelse, hvis man n\u00e6rmer sig Bogen med denne erkendelse. Derudover taler Allah ikke kun til \u2019I som er tro,\u2019 men ogs\u00e5 til j\u00f8der og kristne hver for sig, dem begge som \u2019Bogens Folk\u2019 og menneskeheden generelt, og kun Skaberen og l\u00e6seren selv ved i hvilken kategori, han eller hun befinder sig.<\/p>\n Dog understreger den hyppige gentagelse af flertalsformen \u2019I<\/em> som er tro,\u2019 at Allah taler til et helt samfund, i liges\u00e5 h\u00f8j grad som Han taler til det enkelte menneske alene overfor sin Skaber. Islam kan hverken forst\u00e5s eller praktiseres af det isolerede individ \u2013 den ensomme borger fortabt i den nye verdensorden. Tv\u00e6rtimod skal det ledes af m\u00e6nd og kvinder, som i f\u00e6llesskab genskaber f\u00e6llesskab.<\/p>\n Ligeledes er det v\u00e6sentlig at huske, at Qur\u2019anen indeholder dybder, som kun afsl\u00f8res til mennesker, der underkaster sig det Guddommelige. Tilsyneladende simple udtalelser i Qur\u2019anen \u00e5bner sig til disse t\u00e6nksomme sind. Dette kan v\u00e6re med til at forklare, hvorfor generationer af muslimer, som har l\u00e6st og genl\u00e6st Qur\u2019anen, er blevet opslugt af meningslagene og dybderne i Bogen. Qur\u2019anen er ogs\u00e5 i dag profetisk \u00e5benbaring.<\/p>\n Fra denne \u00e5benbaring og den profetiske sunna<\/em> (Profetens levevis, der er manifestationen af Qur\u2019anens budskab) som Madinas indbyggere eksemplificerede og overbragte til verden, opstod tre videnskaber, hvis omrids klart kan ses i Bogen: Videnskaberne om islam, iman<\/em> og ihsan<\/em>, som findes i ordforklaringen under \u2019islam,\u2019 \u2019tro\/v\u00e6re tro\u2019 og \u2019handle sk\u00f8nt.\u2019 Disse tre dimensioner udg\u00f8r tilsammen muslimernes diin<\/em> \u2013 deres livstransaktion.<\/p>\n Med disse tre videnskaber har muslimerne igennem historien, og i vidt forskellige lande og kulturer, opbygget civilisationer, som var fuldkomne i deres egen tid og p\u00e5 deres eget sted. Det v\u00e6sentlige er, at de alle var samfund hengivet til tilbedelsen af det Guddommelige og som f\u00f8lge heraf til at etablere retf\u00e6rdighed blandt mennesker. Hvis der skal v\u00e6re noget h\u00e5b for jordens befolkning, ligger det i denne sidste \u00e5benbaring til dem fra Verdenernes Herre, Den Aln\u00e5dige, Den N\u00e5defulde.<\/p>\n Abdassamad Clarke, Su\u00e1d \u00d8stergaard og Jakob Werdelin Med disse tre suraer indleder vi vor freml\u00e6gning af Den Gavmilde Qur\u2019an til Danmarks befolkning i sikker overbevisning om, at den vil blive m\u00f8dt af de mest positive og \u00e5bne sind. Sandheden er, at dette arbejde skulle have v\u00e6ret udf\u00f8rt for l\u00e6ngst. Lige siden S\u00f8ren Kierkegaard i sine sidste \u00e5r kaldte p\u00e5 en tilbagevenden til … <\/p>\n
\nK\u00f8benhavn, 26. dhul-hijjah 1424 \/ 17. februar 2004<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"